Fem spørgsmål til dig, der er valgt ind i politik

Er du blevet valgt ind i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd? Så har du allerede nu fået nok at se til. Medmindre du er en dreven kommunal- eller regionalpolitiker, skal du sætte sig ind i formalia, juridiske principper, samarbejdsformer, budgetproces – og derudover det vigtigste: Sagernes indhold.

At gå ind i kommunal- eller regionalpolitik er imidlertid oftest også et skift fra at være sig selv til at være eksponeret i offentligheden. Hvis du vil finde dig godt til rette i denne ændrede rolle, kan du have glæde af at stille dig selv de fem spørgsmål, som du finder nedenfor.

Vil du genvælges i 2029?

Hvis du allerede nu har gjort op med dig selv, at du varetager hvervet som kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem i en afgrænset periode, som slutter ved valget i 2029, kan du vælge at fokusere på at skabe politiske resultater. Du kan koncentrere dig om at arbejde for dine mærkesager, og du kan bruge dine kræfter på at indgå politiske aftaler.

Hvis der omvendt er en god chance for, at du vil gå efter at opnå genvalg, er situationen en helt anden. I så fald skal du gøre dig klart, at valgkampen ikke først begynder i august 2029. Den starter nu. Hele dit virke handler fra dags dato ikke bare om at være med til at diskutere løsninger, men også om, at du kontinuerligt sørger for at profilere dig selv. Det vil sige, at det bliver tydeligt for dine vælgere, hvem du er, hvad du står for, og hvor god du er til at gøre kommunen eller regionen bedre. Samtidig skal du gøre alt, hvad du kan for at undgå møgsager, der kan påvirke dit omdømme i negativ retning.

Hvor tilgængelig vil du være?

Måske har du allerede bemærket, hvor meget det betyder, at journalister oplever, at man er til at komme i kontakt med. Hvis du svarer på sms’er og tager din telefon, når den ringer, så baner du vejen for, at journalisterne vender tilbage til dig. Næste gang de har brug for en kommentar, vil de sandsynligvis kontakte dig frem for en af de andre.

Hvis du også er klar til at stille op med en udtalelse med kort varsel, vil du stille dig selv bedre end både partifæller og politiske modstandere. Hvis du sågar tager telefonen tidligt om morgenen og er klar til at stille op til interview, selv om du egentlig skulle til håndboldkamp eller familiefødselsdag, vil det blive husket på redaktionerne. Men det trækker også veksler både på dig selv og på din familie, hvis du siger ja og stiller op, hver gang nogen vil høre din mening.

Hvis du vælger at være tilgængelig og lægger vægt på det (”I er altid velkomne til at ringe til mig”), så husk at tilsagnet gælder både i de ukomplicerede sager og de vanskelige. Det kan være fint at stille op til interview ved lanceringen af et nyt, forbedret sundhedstiltag, men måske mindre interessant den dag, hvor Operation X har afdækket skandaløse forhold på et bosted, som du har et politisk medansvar for.

"Hvor vil du trække grænsen mellem politikeren og privatpersonen? Skal dine børn være en del af dit social media-indhold? Vil du vise billeder af dig selv som vinterbader eller poserende med nybagte surdejsboller?"

Hvordan vil du håndtere perfid kritik?

At være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd er desværre ensbetydende med, at man ind imellem er skydeskive for kritik – også kritik for beslutninger, som man ikke nødvendigvis har noget at gøre med. Senest har Lejres nyvalgte borgmester vist sig at være noget rystet over, hvad folk kan finde på at skrive i et kommentarspor. Der er en tendens til at skære alle sociale medier over en kam, når det handler om tonen i debatten, men realiteten er, at de fleste perfide, personlige kommentarer primært findes på Facebook og i nogen grad på X (det tidligere Twitter).

Du bør forberede dig på, at den perfide kritik også kan komme til at ramme dig. Uanset hvor ihærdigt og samvittighedsfuldt du arbejder for borgerne, kan du komme i en situation, hvor nogle debattører vil ramme dig med sylespidse, ubehagelige bemærkninger.

Du kan have stor gavn af at ruste dig til den dag, de ubehagelige kommentarer bliver rettet mod dig. Vil du svare på kommentarerne? Hvad med alle de Facebook-brugere, som ”læser med” og ikke kender sagens fakta? Vil du affeje kommentarerne som useriøse? Hvordan vil du ryste kritikken af dig, så den ikke giver dig søvnløse nætter? Vil du klare det selv, eller vil du få nogen til at hjælpe med gode råd og sparring?

Hvordan vil du passe på dit privatliv?

Hvis du bliver kritiseret i et kommentarspor, kan kommentarerne komme til at påvirke ikke bare dig selv, men også dine nærmeste. Du har sikkert allerede gjort dig nogle tanker om, hvordan du vil skærme din familie fra ubehageligheder, som skyldes dit politiske virke.

Men har du også overvejet, hvordan du i øvrigt vil passe på dit privatliv? Hvor vil du trække grænsen mellem politikeren og privatpersonen? Hvis du har børn, skal de så være en del af dit social media-indhold? Vil du vise billeder af dig selv som vinterbader eller poserende med nybagte surdejsboller? Husk i den forbindelse, at man sagtens kan være autentisk og personlig uden at invitere følgere og nyhedslæsere ind i privaten.

Hvordan vil du nå ud til vælgerne?

Selv om din valgperiode stort set lige er startet, har du sikkert allerede lagt timevis af arbejde i møder, mødeforberedelse og politisk sagsbehandling. Men har du tænkt over, hvordan du vil holde borgerne informeret om din politiske indsats? Har du overvejet, hvordan du vil involvere vælgerne i dine visioner? Og har du reflekteret over, hvordan du vil komme i kontakt med dem?

Engang kunne man gøre opmærksom på sig selv ved at stille op til forsamlingshusmøder og skrive debatindlæg til ugeaviser, men i dag er kommunikationen primært digital. Måske har du en intention om at lægge indhold på Facebook og LinkedIn. Men indgår Instagram, YouTube og Tiktok også i dit valg af kommunikationskanaler? Hvis dit svar er nej, så skal du ikke forvente at komme i kontakt med størstedelen af de 18-50-årige vælgere. Og dem er der mange af. Det kan godt være, at de fleste af dine politikerkolleger stadig ser nyhedsudsendelser og læser aviser, i det mindste på nettet. Men de yngre generationer bruger nogle andre platforme.

Hvordan får du fat i alle dem, der gerne skulle sætte X ved dig i 2029? Hvis jeg var dig, ville jeg lægge en plan for det – med plads til impulsive indfald og justeringer. Og jeg ville gøre det nu.