Flertydig kommunikation kan gøre Danmark til et nyt Singapore

Vask hænder, brug håndsprit, host i ærmet og hold afstand. Sådan har anbefalingerne lydt fra Sundhedsstyrelsen, siden coronapandemien gjorde sit indtog i Danmark. Og der er blevet gjort meget ud af at kommunikere om vigtigheden af at holde afstand. Der skal være mindst to meter mellem de små elever, der nu er startet i skole. I det hele taget må hverken børn eller voksne komme i berøring med hinanden. Ingen håndtryk, ingen kram og slet ingen kindkys.

Det er en af de sværeste discipliner inden for kommunikation at skabe adfærdsændringer. I dette tilfælde har formålet med at få folk til at holde fysisk afstand været klart fra starten: Vi skal undgå at smitte hinanden i et omfang, der gør, at sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Desuden har anbefalingen været konsekvent. Og derfor er opfordringen til at ændre adfærd i stor udstrækning blevet taget alvorligt.

Nu har Folketinget så besluttet, at man igen kan gå til bl.a. tatovør og frisør. Det er et kendetegn ved at gå til frisør eller blive tatoveret, at der er fysisk berøring til stede. Man er i tæt kontakt med hinanden, og det er i praksis umuligt for tatovøren og frisøren at undgå at røre ved kunden. Frisøren rører endda ved hovedet.

“Den uklare og tvetydige kommunikation kan få hele ”hold afstand”-strategien til at bryde sammen. Vi risikerer, at folk simpelthen holder op med at tro på, at man skal lade være med at sidde tæt sammen på bænke i forårssolen”

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om den fornyede adgang til tatovører og frisører i sig selv indebærer en væsentligt forøget risiko for smittespredning. Åbningen af frisørsaloner mv. behøver således ikke isoleret set at være et problem. Men i et bredere perspektiv kan beslutningen om at åbne for tatoveringer, klipning og hovedbundsmassage vise sig at blive et fejlskud. Problemet er, at myndighederne nu indirekte siger til den samlede danske befolkning, at det her med at holde 2 meters afstand ikke er så vigtigt alligevel. Kommunikationen er blevet flertydig. På den ene side skal man undgå at komme i berøring med hinanden. På den anden side er fysisk berøring åbenbart nu blevet så uproblematisk, at man sagtens kan få en tatovering, hvilket jo dybest set godt kunne have været udsat til efter coronakrisen.

Denne uklare og tvetydige form for kommunikation kan få hele ”hold afstand”-strategien til at bryde sammen. Vi risikerer, at folk simpelthen holder op med at tro på, at man skal lade være med at sidde tæt sammen på bænke i forårssolen. Og det kan gøre Danmark til et nyt Singapore. Et land hvor man i første omgang troede, at man havde fuldstændig styr på coronasituationen, men hvor man i anden bølge oplevede en eksplosiv stigning i smittespredningen. 

Hvis man vil bruge kommunikation til at skabe adfærdsændringer og holde fast i dem, er man nødt til at kommunikere klart og entydigt. Og endnu vigtigere er det, at tale og handling hænger sammen. Som en lektor i psykologi tidligere har påpeget, hjælper det ikke med formaningen ”du skal gøre det jeg siger – ikke det jeg gør”. Hvis man modtager budskaber, der er flertydige eller i direkte modstrid med hinanden, er det en naturlig reaktion, at man undlader at tage dem alvorligt. Og dermed kan den kommunikative uklarhed medføre en anden bølge, der gør coronakrisen både værre og længere i Danmark.